Referat 14.03.07.  

Referat fra Idéudvekslingsmøde
Onsdag den 14. marts 2007 på Bispen.

Den afgående formand for Brugerrådet Hans Børgensen (HB) bød velkommen til de 18 fremmødte.
HB orienterede om dagsordenen, og håbede på en god dialog mellem brugerrådet, lederne og de fremmødte.

Formanden berettede derefter om følgende punkter:

Valg til det nye Brugerråd
Bispens Café
Handicap p-pladser ved Bispen
Udsmykning af Bispen
Bispens nye folder
Rygepolitk

I 2006 besluttede det gamle brugerråd, at alle skulle være på valg fra 2007 pga. kommunesammenlægningen. Således kan et nyt brugerråd starte med repræsentanter fra hele den nye kommune.

Brugerrådet har igen henvendt sig til kommunen angående lukningen af Bispens Café i sommerperioden. Brugerrådet finder det uhensigtsmæssig, at cafeen lukker i en periode, hvor der er mange brugere i huset og hvor turisterne også har en mulighed for at benytte huset.
Kommunen har svaret, at budgettet for 2007 allerede er fastlagt, og at der ikke vil blive tilført yderligere ressourcer til Aktivitetshuset i 2007.

Der er for få handicap p-pladser ved Bispen. De pladser der er, bliver nogle gange optaget af almindelige biler, der ikke har brug for en Handicap p-plads. Kommunen bliver kontaktet.
Forslag: Flere p-pladser til handicapbiler, eller ekstra p-vagt kontrol omkring Bispen.

Det er foreslået, at værkstederne og brugerne af huset kunne lave skiftende udstillinger i Bispen. Værkstederne kunne vise glas, keramik etc. Et lille udvalg fra brugerrådet arbejder med en udsmyknings-/udstillingsplan.

Bispen fik ny folder i efteråret. Den blev fremstillet i 5.000 eksemplarer, der allerede er revet væk. Et nyt oplag skal produceres.

Folketinget arbejder på en ny lov om rygning på offentlige steder. Loven er endnu ikke godkendt, men bliver den det får det betydning for fællesarealerne i Bispen. Lovforslaget ventes behandlet i april måned.

HB sluttede med at takke det afgående brugerråd for godt samarbejde.

Ligeledes blev sekretærerne fra kommunen takket for samarbejdet. Fremover bliver det en sekretær fra én af de tre institutioner i huset, der varetager sekretærfunktionen. Det er Erik Kock fra Aktivitetshuset, der er sekretær i 2007.

Bispens ledere orienterede om sæsonens aktiviteter:

Lars Dürr om Biblioteket:
2006 var præget af kommunesammenlægningen, hvor Gram, Vojens og Haderslev Biblioteker er blevet lagt sammen. Der er udarbejdet en ny organisationsplan, hvor Per Månson er blevet biblioteks chef, og Lars Dürr er blevet afdelingsleder for Haderslev Bibliotekl.
Man har fået nyt bibliotekssystem og ny it-platform.
Man arbejder på en fælles hjemmeside for bibliotekerne .

Afdelingen i Haderslev har fået nyindrettet afdelingen for voksenudlån med bl.a. musik og skønlitteratur.
Børneafdelingen har fået flere genreopstillinger med eks. Gys og Gru, Heste.

Der er indført mulighed for selvbetjeningsudlån. Mange bøger kasseret, solgt på bogudsalg. Alt andet materiale er blevet chippet. Det betyder stor aflastning for personalet ved skranken. Pt sker 50 % af udlånet gennem selvbetjening. Man satser på at 75 % af alt udlån sker ved selvbetjening ved udgangen af 2007.

Kommunesammenlægningen betyder, at man ofte kan ekspedere kunderne hurtigt ved bestilling af bøger. De kan ofte hentes i Vojens eller Gram og leveres hurtigt efter bestilling.

Der er udarbejdet nyt reglement for biblioteket. Der er lavet en folder med det nye reglement.

Som noget nyt kan man modtage sms og e-mail 3 dage før afleveringsfrist.

Man arbejder på et internettilbud på avislæsesalen med en "pc-ø" 8 pc'ere med internetadgang.

Biblioteket har fået sprogkufferter til børn. De indeholder bøger, puslespil etc. Vojens Bibliotek sammensætter kufferterne.
Man har forbedret betjeningen af indvandrere: Der er flere materialer, biblioteks orientering og som et nyt tiltag arbejder man på at lave en lektiecafé i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.


Erik Kock om Aktivitetshuset:
EK fortalte om Aktivitetshusets formål med administration af de 5 mødelokaler, værkstedsmulighederne og arrangementer i huset og på Månen.

Statistik:
I 2006 var der 1740 udlån af lokaler.
Som noget nyt stiller arkivet deres sal til rådighed, da der ofte mangler mødelokaler.

Månen har 60 arrangementer hvert år, dertil kommer at Haderslev Jazzclub og andre tilsammen har 30 - 40 arrangementer på Månen hvert år.

Der kommer ca. 50.000 besøgende i Aktivitetshuset på årsbasis.

EK gennemgik Aktivitetshusets økonomi.

Bispens Café har en omsætning på 1,1 mill. kr. om året, og der er nu overskud.

I 2006 stod tilbygningen færdig - Ekstra Bladet anmeldte Månen og gav kritik af spillestedet. Nu er salen renoveret - EB var der igen i efteråret, og spillestedet blev karakteriseret som "et intimt spillested". De renoverede Måne blev indviet 10. november i Månevandringen. Her så man også glaskunsten der hænger backstage. Den er så flot, at man ønsker at flytte den til et sted, hvor alle har glæde af den - evt. i Bispens Café.

Der udarbejdes mere pr-materiale, der distribueres i Gram og Vojens, så alle får kendskab til huset.

Ønsker: garderober ifb. Månen, flere toiletter.

Aktivitetshuset deltager i planlægningen af Kløften, Karneval i Haderslev, Børnenes Markedsdag og Kulturfestivalen.

Bent Vedsted Rønne om Arkivet:
Har taget navneforandring til Historisk Arkiv for Haderslev Kommune. Arkivet har en kommunal del og en folkelig del Alt skriftligt materiale fra kommunen arkiveres her. Den folkelige del består i, at samlingerne står til borgernes rådighed. Arkivet bliver flittigt brugt af kommunens borgere - 80 % af alle besøgende er slægtsforskere. Der er et sted mellem 1500 - 1600 besøgende i Arkivet hvert år.
De ansatte på arkivet holder også foredrag, og man yder konsulentvirksomhed overfor de lokalhistoriske foreninger.
Der er mange gode frivillige kræfter på arkivet, som hjælper til.

I april skal det politisk godkendes om man vil oprette et Lokalhistorisk Samvirke i Danmark. Man vil arbejde på, at indføre samme registrering alle steder i landet.

I 2006 har Arkivet udgivet følgende skrifter og bøger:
Haderslevkalenderen
HFK 100 års jubilæum
Håndværkerforeningens jubilæum

Kommunesammelægningen har fyldt meget i 2006 og prægede især de sidste måneder af året. Arkivet valgte derfor, at holde lukket for besøgende i december måned. Sammenlægningen kommer også til at fylde meget i 2007. Pga. sammenlægningen har Arkivet fået tilført 2 nye stillinger.
Der er 1,8 mill. kr, i budgettet for 2007.

En ny hjemmeside, er ved at se dagens lys. Alene i januar 2007 var der næsten 10.000 besøgende på den gamle hjemmeside, så der er behov for den nye hjemmeside som repræsenterer hele kommunen.
I april måned regner man med, at der vil være oprettet nye søgedatabaser på den nye hjemmeside.

Målsætninger for 2007:
Hjemmesiden skal være færdig i april.
Der skal ryddes op - meget nyt materiale er kommet fra Vojens og Gram.
Man vil støtte lokalarkiverne på bedste måde
Hvor skal arkivet være? Der er ikke plads længere i Bispen, pga. arkivstørrelsen efter kommunesammenlægningen (der er materiale til ca. 2 km. arkiv).


Derefter blev der afholdt valg til Brugerrådet.
Det nyvalgte brugerråd består af følgende personer:


For Aktivitetshuset
Hans Børgesen Valgt for 2 år På valg i 2009
Therese Enggaard Valgt for 2 år På valg i 2009
Tove Sørensen Valgt for 1 år På valg i 2008
For Biblioteket
Kim Klit Nielsen Valgt for 2 år På valg i 2009
Bothilde Christensen Valgt for 2 år På valg i 2009
Uwe Lindemann Valgt for 1 år På valg i 2008